Spartling er nøglen til at opnå en glat og ensartet overflade, der danner det perfekte fundament for maling, tapetsering eller en anden finish. Uanset om du ønsker at forny et enkelt rum eller gøre hele dit hjem mere indbydende, er denne guide designet til at hjælpe dig med at mestre spartlingsteknikken og opnå professionelle resultater.
Denne artikel vil tage dig gennem hver fase af spartlingsprocessen – fra forberedelse og valg af det rette værktøj og materialer til den afgørende finish. Du vil lære, hvordan du reparerer huller og ujævnheder, hvordan du påfører spartelmasse korrekt, og hvordan du opnår den perfekte, jævne overflade ved hjælp af enkle og effektive slibningsteknikker.
Uanset om du er en erfaren gør-det-selv type eller en nybegynder, vil denne artikel give dig de nødvendige trin-for-trin instruktioner og tips og tricks, der kræves for at opnå en fejlfri væg, som du vil være stolt af at vise frem til familie og venner.
Klar til at omdanne dine vægge til et mesterværk? Lad os komme i gang med spartling af vægge – skab en fejlfri overflade og forvandl dit hjem til et smukt og inspirerende sted!
”Alle kan spartle en væg” – lyder det fra vores Maler, Tanya, som i videoen herunder, også vil tage dig i hånden gennem processen.
Hvilke vægge kan spartles?
Ikke alle vægge er lige egnede til spartling, og hvorvidt en væg kan spartles afhænger af flere faktorer, herunder væggens materiale, tilstand og den ønskede finish. Her er en oversigt over forskellige typer vægge og deres egnethed til spartling.
Gipsplader og gipsvægge
- Egnethed: Gipsvægge er ideelle til spartling, da de har en jævn og porøs overflade, der let kan bearbejdes. Gipsplader er almindelige i moderne byggeri, og de fleste vægge i nyere huse er lavet af dette materiale.
- Anvendelse: Gipsvægge kan spartles for at dække samlinger, skruehuller og mindre skader. For en fuldstændig glat finish kan du påføre en fuldspartling.
Murværk - beton, cement og mursten
- Egnethed: Murværk kan spartles, men det kræver ofte en særlig tilgang afhængig af overfladens tilstand. Rå beton og murstensvægge har en ujævn struktur, som kan være sværere at arbejde med.
- Anvendelse: Hvis muren er meget ujævn eller har mange huller, kan det være nødvendigt først at påføre et tykt lag grovspartel (f.eks. puds) for at udjævne overfladen. Derefter kan en finere spartelmasse anvendes for at give en glat finish.
Pudsede vægge
- Egnethed: Pudsede vægge kan normalt spartles uden problemer. Dog afhænger det af pudsets kvalitet og tilstand. Hvis pudset er løst eller skadet, skal det repareres først.
- Anvendelse: Du kan spartle over pudsede vægge for at reparere små revner eller for at forbedre overfladen, hvis den er ujævn.
Tapetserede vægge
- Egnethed: Det anbefales normalt ikke at spartle direkte oven på tapet, da tapetet kan løsne sig og skabe en ujævn overflade.
- Anvendelse: Hvis du ønsker at spartle en tapetseret væg, bør du først fjerne tapetet. Hvis tapetet er meget fastgjort og vanskeligt at fjerne, kan du eventuelt overveje at spartle over det, men det kan medføre et mindre holdbart resultat.
Trævægge
- Egnethed: Trævægge kan spartles, men det er mere udfordrende og ofte ikke ideelt. Træ har en tendens til at udvide sig og trække sig sammen, hvilket kan føre til revner i spartelmassen over tid.
- Anvendelse: Hvis du vælger at spartle en trævæg, bør du bruge en fleksibel spartelmasse beregnet til træ, og det er vigtigt at være opmærksom på mulige bevægelser i træet.
Glasfiber og malerstrukturtapet
- Egnethed: Disse typer overflader kan spartles, men det kræver normalt, at du først påfører et lag forankringsgrunder for at sikre, at spartelmassen hæfter ordentligt.
- Anvendelse: Hvis du ønsker en helt glat væg uden struktur, kan du spartle over glasfibervæv eller malerstrukturtapet, men det kræver ofte flere lag spartel og grundig slibning.
Vægge med fliser
- Egnethed: Flisevægge kan spartles, men det er en udfordrende opgave. Fliser er glatte og ikke-porøse, hvilket gør det svært for spartelmassen at hæfte.
- Anvendelse: Før spartling på fliser, bør du sikre en god hæftning ved at påføre en speciel hæfteprimer. Alternativt kan fliserne fjernes, før væggen spartles.
Bolighackernes anbefalinger
De fleste vægge kan spartles, men det kræver de rette forberedelser og materialer. Gipsvægge og pudsede vægge er de mest egnede, mens træ, tapetserede overflader og flisebelagte vægge kræver særlig omtanke. Det er vigtigt at vurdere væggens tilstand og vælge den rigtige type spartelmasse og teknik for at opnå det ønskede resultat.
Guide til
hvordan du spartler vægge
Materialeliste
- Spartel eller spartelknive i forskellige størrelser (5-10 cm til detaljer og 20-30 cm til større områder)
- Sandpapir eller sandpapirblok (kornstørrelse 120-150 for finspartling og 80-100 for grovspartling)
- Støvklud eller en fugtig klud til at fjerne støv
- Malerrulle eller pensel (hvis du også vil male væggen efterfølgende)
- Spartelmasse (almindelig spartelmasse til vægge og lofter)
- Grundmaling (valgfrit, hvis du maler væggen bagefter)
Rengøring
Inden man spartler en væg, skal man sikre sig at væggen er renset for løst puds, og hvis væggen er meget beskidt, skal den også rengøres. Fjern alt, der hænger på væggen, og afdæk eventuelle møbler eller gulve for at beskytte dem mod støv og spildt spartelmasse. Tør væggen af med en fugtig klud for at fjerne støv, snavs og fedt, der kan påvirke spartlingsprocessen.
Pletspartling
Det er en god idé at huller og revner lige får en omgang, inden du fuldspartler, for massen krymper, når den tørrer og det betyder også at den vil synke ind hvis der er gamle skrue huller eller større revner. Gennemgå væggen og pletspartel de steder, hvor der er brug for det. Påfør spartelmasse direkte på de berørte områder med en spartel eller spartelkniv og glat det ud, så det er i niveau med den omgivende overflade. Lad det tørre helt ifølge producentens anvisninger.
Fuldspartling
Når eventuelle reparationer er tørret, er det tid til at spartle hele væggen. Start med at påføre sandspartel i et tyndt lag over hele væggen med en bred håndspartel eller med rulle.. Arbejd i jævne og glidende bevægelser, og stræk spartelmasse ud over ujævnheder for at skabe en jævn overflade. Hvis væggen er stor, kan du opdele den i mindre sektioner for at gøre spartlingsprocessen mere håndterbar.
Spartelmassen skal fordeles på hele væggen. Når der er store niveauforskelle, skal der rigeligt med spartel på for at få udjævnet vægge, så derfor kan man med fordel lave flere tynde lag over flere omgange.
Brug en smal spartel til at fylde masse på den store bredspartel. Træk spartlen af op ad eller hen ad væggen, mens vinklen mellem væg og spartel bliver mindre og mindre – i takt med, at massen ender på væggen. Mange starter nede fra gulv og op.
Påfør altid spartelmasse ude fra det område, som endnu ikke er spartlet og træk spartlen ind over det område som er spartlet. På den måde får man en glatter overflade og undgår, at der kommer få mange store rettelser under slibearbejdet.
Yderligere tips
Hold rigtigt på spartlen
Det er vigtigt, hvordan du holder på værktøjet, når det kommer til spartling af vægge. Mange kommer hurtigt til at lave et greb om spartlen, som kan give overbelastning af håndled og hænder. Og så bliver spartlingen en lang og hård proces. Hold i stedet om spartlen men lad ding fingre hvile på skaftet, så håndleddet bliver rette ud og det er fingrene, som styrer trykket på spartlen. Det skal ikke være håndleddet, som gør arbejdet.
Undgå luftbobler
En ting, som dog er rigtig vigtig, er at undgå luftbobler. Luftbobler kan give dybe huller i spartlen og kan ikke slibes ned, men kræver derimod at der bliver spartlet på ny. Spartling af vægge behøver ikke at været spartlet 100 procent perfekt. Når væggen er tør, skal den slibes ned og så får den en glat og pæn overflade. MEN jo mere jævn, og pæn, væggen er spartlet – jo mindre slibe arbejde.
Finspartling og hjørner
Når den første omgang spartelmasse er tørret, er det tid til finessespartling. Påfør et tyndt lag spartelmasse over områder med uregelmæssigheder og ujævnheder. Brug en mindre spartel eller spartelkniv for at arbejde med detaljerne og skabe en fejlfri overflade.
For at opnå en glat og ensartet finish i hjørnerne, kan du bruge en teknik, hvor man påfører spartelmassen i hjørnet og glatter den ud med en jævn bevægelse, så spartelmassen følger hjørnets vinkel. Gentag efter behov for at skabe et jævnt lag spartelmasse i hele hjørnet. Man kan også købe hjørneskinner enten i papir eller i stål.
Husk, at øvelse gør mester, når det kommer til spartling af hjørner. Med tålmodighed og praksis vil du hurtigt forbedre dine færdigheder og opnå professionelle resultater.
Tørretid
Når fuldspartlingen er overstået, skal væggen tørre. Tørretiden kan man ofte læse på produktet, men regn med minimum et døgns tid for almindelig sandspartel, hvis ikke der står andet.
Slibning
Når væggen er tør, skal den slibes. Det er en god idé at anskaffe sig en slibeklods med forlængerskaft, også kaldet en girafsliber.
Slib væggen ned og brug en slibeklods i hjørnerne for skarpe kanter samt rundt om stikkontakter og langs paneler. Slib væggen i store, runde bevægelser – og husk åndeværn, for det støver helt afsindigt. Er det almindelig sandspartel, kan det anbefales at bruge sandpapir korn 100.
Mærk løbende efter om væggen er plan og glat. Ofte skal en væg spartles af flere omgang for at opnå en helt glat overflade.
Fjern støv
Rengør væggen for støv. Børst væggen ren med en børste eller støvsug den forsigtigt efterfølgende. Er resultatet tilfredsstillende kan man gå videre til grunding og maling. Ellers skal den have en omgang spartel til.
Finish
Efter spartlingen kan du vælge at male, sætte filt op eller tapetser væggen, alt efter hvad der er det ønskede resultat. Uanset om du vælger det ene eller det andet finish skal du give væggene forankringsgrunder. Forankringsgrunder gør nemlig at lim, væv eller maling kan binde sig til væggen.
Derefter – Mal, tapetsér eller sæt væv op!