Selv i vores moderne tid har brændesankning bevaret sin vigtighed. Ved at bruge et sankekort kan du spare penge ved selv at samle dit brænde i skoven.
I denne artikel får du nogle enkle trin til at komme i gang med at sanke brænde, og se hvor mange penge du kan spare.
Hvor og hvordan
At sanke brænde indebærer at indsamle træ brænde i skove eller på naturområde. Man kan både sanke brænde i de offentlige skove, det kan mange købe sig tilladelse til igennem naturstyrelsen, eller man kan sanke brænde i private skove eller område med tilladelse fra ejeren. Vil man sanke i skoven skal man købe et sankekort. Det er typisk for både private og offentlige skove. Kortet er dit bevis eller din kvittering på hvor og hvor meget brænde du må samle i det område, som du har købt kort til.
Vær opmærksom på at det mange steder kun er tilladt at sanke i vinterhalvåret. I sommerhalvåret skal dyrelivet have fred.
Pris
Priserne på sankekort er forskellige. Naturstyrelsen har følgende priser på sankekort for forskellige brændetyper:
Kævlerester eller lignende: 601 kr. pr. rummeter.
Bøg: 557 kr. pr. rummeter.
Andet løvtræ: 411 kr. pr. rummeter.
Nåletræ: 285 kr. pr. rummeter.
Prisen er inkl. moms og beregnet som stablet rummeter. Træet er ikke savet og kløvet. Træet kan ikke leveres.
Sankepriserne er nogenlunde ens i både offentlige og private skove.
Du kan også flere steder købe brændestakke, som du selv afhenter. Her er træet ej heller savet eller kløvet og ofte består stakkene af stammer.
Besparelse
Et palletårn med ca. 1,8 rummeter ovntørret bøgetræ koster ca. 4200 inklusiv levering til din adresse fra forhandler. Det svarer til knap 2100 kr. pr. rummeter.
Birk fås en smule billigere, Ask fås en smule dyrere.
Det er altså omkring 4-5 gange så billigt at sanke brænde som at købe brænde, som er klar til brug hos en forhandler.
Regler og praksis
Sørg for at kende og følge de lokale love og regler vedrørende brændesankning. Nogle steder kræver tilladelse, mens andre har specifikke regler for, hvilke materialer der kan sankes og hvordan.
I offentlig skov må du fx kun bruge økse, håndsav og motorsav, når du sanker eller selvskover. Du må kun bruge miljøvenlig benzin og kædeolie.
Derudover er det vigtigt at du kan identificere de rigtige træsorter og at du undgår at sanke beskyttede eller sjældne planter, samt respekterer naturområdets økosystem.
Sankning sker på eget ansvar, så udvis forsigtighed og sikkerhed under hele processen. Brug passende beskyttelsesudstyr, og undgå at sætte dig selv i fare.
Hav også altid dit sankekort eller kvittering på dig, så du kan bevise, at du har lov til at sanke.
Tørretid
Sankebrænde skal normalt tørre, før du kan fyre med det i brændeovnen. Så sørg for, at det sankede brænde har haft tilstrækkelig tid til at tørre. Tørt brænde brænder bedre og producerer mindre røg. Træet bør være lufttørret i mindst 6 måneder og have en fugtighed på under 20%.
Respekt for naturen
Efterlad området i samme tilstand, som du fandt det. Undlad at efterlade affald eller forårsage unødig skade på naturen.
Ved at følge disse trin kan du sankning af brænde på en ansvarlig og bæredygtig måde. Husk altid at respektere naturen og de lokale regler for at bevare miljøet.